______________________________________________________________________________

Bedøvelse af kat har lige så længe jeg kan huske været et emne til diskussion.

Sammenlignet med hunden er katten relativ ny som et betydningsfuldt familiedyr i det danske samfund. Dette afspejles i både samfundets holdning til katte og desværre også i dyrlægers historiske håndtering af katte.

Jeg kan huske tider, hvor det i dyrlægeverdenen ikke betød så meget, ”at der smuttede en kat i ny og næ”, og i mange år blev katte veterinært betragtet og behandlet som ”små hunde”. Intet er mere forkert. .

Dyrlæger var primært uddannet til at behandle store dyr, og folks almindelige opfattelse af katte var, at det var ”dyr på landet der fangede mus”. Det er ikke mange år siden. Dette førte til mange forfærdelige kattehistorier, som i en eller anden grad stadig præger dagens debat.

Tiderne er heldigvis blevet meget bedre. Dyrlægerne er blevet meget dygtigere, udstyret har gennemgået en rivende udvikling, og på større steder har vi et meget veluddannet vidende personale.

Kattene som gruppe er meget forskellige fra f.eks. hundene. Leverstofskiftet(enzymerne) er meget anderledes, en relativ lille kropsvægt med en stor overflade disponerer for livsfarlig sænkning af kropstemperaturen ved bedøvelse, og så har kattene som sande rovdyr et unikt følsomt autonomt nervesystem.

Det autonome nervesystem er den del af nervesystemet, som ikke direkte påvirkes/styres af viljen, og som regulerer organismens grundlæggende livsprocesser . Systemet kører bogstavelig talt mindst i et par gear højere end hos f.eks. en hund.

Det autonome nervesystem kontrollerer bl.a. stresshormoner som adrenalin og binyrebarkhormoner, det kontrollerer hjerte og blodtryk, det kontrollerer stofskifte og åndedræt.

Katte under bedøvelse er meget mere end hunde underkastet påvirkninger af det autonome nervesystem og dermed en påvirkning af vitale processer.

En konsekvens af dette er, at katte under bedøvelse har en meget uregelmæssig hjerteaktion og et blodtryk der svinger.

Selv den mindste smerte eller ”lidt for dybe narkose” vil påvirke det autonome nervesystem med risiko for kollaps.

Det skal nævnes, at bedøvelse ikke er lig med absolut smertedæmpning. Mange midler får katte til at sove, mens smerter stadig registreres mere eller mindre

Bedøvelse af katte er således en udfordring. Katte er meget ”anderledes”.

Om der også inden for racerne findes racer, som stofskiftemæssigt er disponerede for problemer i narkose er i dag et åbent spørgsmål. Der findes ingen undersøgelser som påviser dette.

Analogt ved man inden for hundene, at mynderacer har et helt specielt leverstofskifte som påvirker bedøvelser.

Anatomiske træk som disponerer for problemer, ved man findes hos brachycephale(fladnæsede) katteracer som persere og exotics. Måske – det er i hvert fald vores indtryk – er mange maincoon katte p.gr.a. af deres størrelse også ved at være i risikogruppen.

Vi kender ”størrelsesproblematikken” inden for hundene. Både ekstremt store og ekstremt små er udsatte i narkose. ”Tingene” passer ikke rigtig sammen mere – der er grænser for, hvor meget man kan ændre på naturens udseende uden at blive straffet.

Alt i alt må man dog sige, at racekatte stadig - og heldigvis - er en meget mere homogen gruppe end hundene.

Teorierne om forskelle imellem katteracers følsomhed over for bedøvelser er udelukkende baseret på ”jeg tror”, ”jeg mener”, fornemmelser, rygter og tidligere tiders synder. Det gælder både udsagn fra dyrlæger og ejere.

Efter min bedste overbevisning og erfaring ligger forskellene først og fremmest mellem individerne - ikke mellem racerne.

Sunde katte med samme vægt, samme alder og samme psyke er efter min mening i samme risikogruppe.

Vægt og alder er nemme at kontrollere. Sundhed lader sig rimelig nemt kontrollere ved en grundig klinisk undersøgelse og helst også en blodprøve til måling af leverfunktion, nyrefunktion, blodets evne til at koagulere etc..

En bedømmelse af kattens psyke er derimod straks sværere. Både en stille kat og en vild kat kan være superstresset. Det kræver virkelig erfaring og katteviden at tyde en kats sindstilstand. Det er den store udfordring.

Stressfaktoren anser jeg som en af de allervigtigste parametre i vurderingen af risici ved bedøvelse af katte. Stress påvirker i høj grad kattens veludviklede autonome nervesystem og dermed alle vitale processer.

Det skal lige nævnes, at kattestress er noget ganske andet end menneskestress. Symptomer og årsager til stress varierer meget. Kattestress er derfor svær både at forstå og at forebygge.

Stressfaktoren kan være så alvorlig, at enkelte katte simpelt hen ikke kan og bør bedøves, når ”adrenalinen er helt oppe at ringe”. Vi har hvert år enkelte katte på klinikken, hvor vi må udskyde bedøvelsen. Drejer det sig om eksotiske vilde katteracer, er det meget almindeligt, at bedøvelser helt må opgives.

Vurderingen af stressniveauet bringer mig til kort at omtale de enkelte faser i en bedøvelse.

Beslutningen om bedøvelse og dermed 12 timers faste. Vi lader altid katte drikke.
Aflevering af katten til bedøvelse. Bedøvelse bør aldrig foretages ambulant – akutte tilfælde undtaget. Tillad tid til bedøvelse – det øger sikkerheden.
En grundig klinisk undersøgelse og helhedsvurdering af katten. Helst også – med ejeres billigelse, det koster jo ekstra – en blodprøve.
En evt. forbedøvelse(sedation) – en beroligelse af katten før den egentlige bedøvelse. Vi sederer altid hundene, men meget sjældent kattene. Efter vores mening påvirkes kattes kredsløb ret uforudsigeligt og ofte ret voldsomt. Det gør det sværere at styre den egentlige bedøvelse.
Selve bedøvelsen kan foretages på flere måder. Groft sagt kan man benytte en injektionsteknik, en inhalationsteknik(gas f.eks. isofluran) givet med maske eller tubus(gummislange i luftrør) eller en kombination af disse metoder.
Kravet til en god bedøvelsesmetode er, at den er sikker, at den giver bevidstløshed(ikke det samme som smertefrihed), at den giver smertefrihed, at den giver en sikker og hurtig opvågnen og udøveren skal kunne beherske den. Intet stof eller middel besidder alene alle disse egenskaber, men man kan ved at balancere forskellige stoffer med hinanden komme tæt på det ønskede.

Her på klinikken anvender vi rutinemæssigt til bedøvelse af sunde katte en ”zoletilblanding”(injektion i muskel). I enkelte tilfælde kombineret med isofluran og yderligere smertestillende.

Zoletilblandingen giver hurtig og stille indsoven, god smertelindring, en relativ god og hurtig opvågning og en god tidsramme til indgreb.

Isofluranen(gasbedøvelse) gives enten med maske eller via tubus(”gummislange i halsen”). Tubus anvender vi til længerevarende og komplicerede bedøvelser, men i langt de fleste tilfælde kører vi med maske. Tubus er dog altid inden for sekunders rækkeviddde.

Det er vanskeligere at intubere katte end hunde. Katte har en meget stærk svælgrefleks og et snævert luftrør, men med lidt rutine er det ikke et større problem.

Proponofol(sprøjtes direkte i blodkar) anvender vi lejlighedsvis, såfremt vi ønsker meget hurtig opvågning(f.eks. røntgenoptagelser), men vi anvender det aldrig alene til smertefulde procedurer som f.eks. sterilisation. Alene har det en meget ringe smertestillende effekt.

Smerter kan være årsag til kredsløbskollaps. Anvendes det sammen med smertestillende midler er det brugbart - også ved kirurgiske indgreb.

Ren gasbedøvelse som isofluran anvender vi aldrig. Dels er gasserne slimhindeirriterende – en stressfaktor – og dels er deres smertestillende effekt så ringe, at selv almindelige kirurgiske indgreb som sterilisation vil udløse reflekser, der påvirker alle de vitale funktioner som styres af det autonome nervesystem med risiko for kredsløbskollaps til følge. Det er muligt at lægge kattene i så dyb narkose med isofluran, at smertereaktionerne neutraliseres, men det betyder til gengæld, at narkosen skal være så dyb, at den bliver livsfarlig. Altså igen – det skal gives sammen med smertestillende midler.

Under enhver bedøvelse vil kattene blive overvåget af dygtige veterinærsygeplejersker og måleapparater, således at evt. problemer registreres tidligt.

Endvidere væskebehandler vi ofte både intravenøst(”drop”) ved risikobedøvelser og subkutant(under huden) for at sikre en sufficient ”væsketilførsel” efter opvågning.

Væskebehandling af katte er ”guld”. Under mere langvarige og ofte komplicerede indgreb er væske med til at opretholde en god jon-/saltbalance i blodet, et stabilt blodtryk og dermed et godt kredsløb.

Væsken gives ikke for at øge hastigheden af udskillelsen af bedøvelsesmidler fra blodet.

I øvrigt skal det lige nævnes at kattens nyre er anatomisk meget forskellig fra menneskets og hundens. Årsagen er, at ur-katten er født som et ørkendyr.

Muligheden for at kunne afbryde en bedøvelse er det relevant at diskutere. Det er rigtigt at man rimeligt nemt og hurtigt kan afbryde en gasnarkose, men der findes også modstoffer til delvis at ophæve injektionsbedøvelser.

Gasserne har som nævnt en dårlig smertestillende effekt, og i mine øjne er det langt vigtigere, at man forebygger problemernes opståen.

Et veluddannet personale med katteviden, en erfaren kattedyrlæge, fred og ro, engagement,

gode lokaliteter og TLC(”tender loving care”) er altafgørende faktorer for succes med bedøvelser og behandling af katte.

Sikkerhed kræver, at katteejere er kritiske i deres valg af behandlingssted.

6. Den sidste fase er opvågningsfasen, som skal være sikker, rolig, smertefri, overvåget og så kort som mulig. En stor del af hemmeligheden ved kattebedøvelser ligger i en total kontrolleret opvågningsfase.

Vores veterinærsygeplejersker slipper dem ikke af syne, før de er vågne, og vi sender aldrig en sovende kat hjem.

Ingen bedøvelse er bedre, end den dyrlæge og den veterinærsygeplejerske som udfører den. En ekstrem god bedøvelsesmetode i hænderne på en uerfaren evt. uengageret dyrlæge/veterinærsygeplejerske er ikke bedre end den dårligste bedøvelsesmetode i de bedste hænder.

Bedst er selvfølgelig et sikkert behandlingssted med en god sikker rutine i bedøvelser.

Med venlig hilsen

Knud Steensborg – fagdyrlæge i sygdomme hos kat og hund Abild Dyreklinik

Jeg ønsker å tillegge at klinikken jeg arbeider på følger disse prosedyrene vedr.bedøvelse.

Rasene Ragdoll og Hellig Birma er langt mer sensitive vedr. bedøvelse/ narkose og vi bruker ca. halve dose av det som er normalt i forhold til vekt. I noen tilfeller bruker vi mer lokalbedøvelse, eller evt tillegg av gass.

Ragdollen og Hellig Birma er meget sensitive vedr. dette uten at man kjenner årsaken til dette.

Jeg har selv opplevd å "miste" et avkom i overdose. Dette var en sund, stor og frisk Ragdollgutt på ca 7 mnd. Obduksjon viste "overdose" av narkose i forhold til rase. Ingen andre defekter, feil kunne sprores.

Derfor – vær svært kritisk til klinikken du benytter når det gjelder bedøvelse og narkose og hvilken metode de anvender. Væske under et inngrep kan bli det som evt kan redde livet til katten da det er meget vanskelig å komme inn i en veene på et dyr som man er i ferd med å miste. Samtidig gjør væske at katten våkner raskere og kommer seg raskere etter inngrepet.